forside tilbage Indmeldelse Medlemmer Aktiviteter Udstyr Film Arkiv
Nyheder
Info Kontakt Print
Hvad er Yuffies?

Medlems login
E-mail:
Adgangskode:

Yuffies mailingliste

Søgefunktion


- Mandag d. 8. November 2010 -
Yuffies er gået til de evige videomarker
Yuffies lukkede aktiviteterne for et års tid tilbage. Det var ikke til at få medlemmerne til at engagere sig, så man tog derfor konsekvensen og lukkede foreningen.
- Tirsdag d. 11. Marts 2008 -
Fotograf søges!

Jeg har brug for en fotograf i forb. med en film som bygger løst på Allen Edgar Poes novelle ’Manden i mængden’. Scenerne skal bestå af en mand som efterfølges og optages på bestemte locations i Kbh. ud fra et manuskript. Kort fortalt opfører manden som efterfølges sig atypisk, og går nærmest hvileløst rundt i byen uden noget egentligt mål, han søger bl.a. konstant mod menneskemængder. Der er 5 scener (de foregår ved 1 Hovedbanegården, 2 Nørreport, 3 Stadsgraven, 4 Strøget - ved Ilum, 5 Tæt ved marmorkirken). Scenerne skal bagefter analyseres af henholdsvis en sociolog og en kunstteoretiker. De får at vide at filmrullerne er fundet i et hotelværelse og at de udgør dele af en amatørsociologs empiriske studier. De fungerer som en slags detektiver. Filmen resultere i en kunstinstallation som skal udstilles. Man kan indtage positionerne som analytikerne: sociologen og kunstteoretikeren (imellem højtalere) foran filmfremvisningen.

Fotografen skal i projektet tage rollen som amatørsociologen - han skygger skuespilleren som spiller den efterfulgte - derfor skal kameraet bruges på en helt speciel måde - der vil være en form for steadycam involveret (problemet er at optagelserne skal forekomme autentiske, så derfor kan vi ikke benytte fuldt steadycam udstyr) - oprindeligt skulle filmen optages på 8mm, men det er droppet pga. manglende tid og derfor bliver det optaget enten på hdv eller dv. Materialet bliver derefter behandlet så det får præcist det samme look som smalfilm.
Fotografen skal være god til at bevæge sig med et kamera og have et skarpt syn for billedkomposition.
Skriv endelig til mig hvis du kender én eller hvis du selv kan deltage. Der skal ikke sættes lang tid af til optagelserne.
Kontakt mig på mail: thomas_hyttel@yahoo.com

Venlig hilsen,
Thomas Hyttel,
Studerene ved det kgl. danske kunstakademi
- Onsdag d. 5. Marts 2008 -
Odense Film Festival: filmtilmelding

Odense Film Festival tager nu mod tilmeldinger af kort- og dokumentarfilm til årets festival.
Alle danske film tilmeldes direkte til Odense Filmfestivals kontor i Odense, uanset om de har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut eller ej. Det Danske Filminstitut tilmelder ikke længere film til festivalen.

Deadline for filmtilmelding er 25. april 2008. Udvælgelsesjuryen gennemser film i marts-maj, og udkommet af udvælgelsen meddeles i slutningen af juni.

Gennemsynskopier, som er sendt til Odense Filmfestival uden at være tilmeldt elektronisk eller uden kvittering for tilmelding, vil ikke blive taget i betragtning af udvælgelsesjuryen.

Regler for deltagelse og elektronisk tilmelding på www.filmfestival.dk.


For yderligere oplysninger:

Festivaladminstrator Trine Spliid Bech, 6551 2802 Printkoordinator Anna Jagush, 6551 2808

Odense Film Festival
Odense Slot
Nørregade 36-38
5000 Odense C
filmfestival@odense.dk
www.filmfestival.dk
- Onsdag d. 27. Februar 2008 -
Alternativ filmfestival i Århus
Den tredje internationale AFIA Filmfestival meddelte i dag, at udvælgelsen af film til det kommende AFIA 2008 program er fuldført. AFIA er klar til den 5 dage lange visuelle maraton for filmelskere.

AFIA Filmfestival finder sted i Århus 12-17 marts. Musikhuset Århus er centrum for begivenheden og huser festivalens reception samt en række arrangementer i løbet af ugen. De primære filmforevisningssteder er Musikhusets biograf og Øst for Paradis.

Endnu en gang giver AFIA Filmfestival publikum en enestående chance for, at opdage tidens mest udfordrende, innovative og ærlige film. Siden 2006 har AFIA Filmfestival vist det bedste nye fra lokale og internationale uafhængige filmmagere - såvel førstegangs som allerede etablerede.

Film til AFIA 2008 er udvalgt blandt et rekordstort antal indsendte bidrag til debut spillefilm- og kortfilmkonkurrencen.

Den åbenbare kreativitet, pågåenhed og passion hos dette års filmmagere beviser endnu engang, at independent film er en levende og vedkommende del af den internationale filmscene såvel som den nordiske. Den brede vifte af filmiske udtryk i dette års festival, kommer til udtryk ikke blot i antallet af indsendte film og antallet af lande der er repræsenteret, men også i mangfoldigheden af filmmagere og de emner der udforskes.

130 film er udvalgt til deltagelse i AFIA 2008s program. Heraf 18 debut-spillefilm og 5 andengangs-spillefilm (som vises udenfor konkurrence). Festivalen inkluderer 34 verdenspræmierefilm, 9 Europapræmierefilm og 20 skandinaviske præmierefilm. Disse repræsenterer tilsammen 37 lande.

Udover hovedkategorier, præsenterer festivalen for første gang NIFA (Nordic Independent Film Awards) - et initiativ igangsat for at honorere de bedste film fra de nordiske lande. Der vil blive overrakt priser til det forudgående års største præstationer indenfor nordisk independent film, i kategorier som bedste danske kortfilm, bedste nordiske (ikke-danske) kortfilm, bedste nordiske dokumentar og bedste nordiske kunstfilm.

Festivalens program vil ligge klar på hjemmesiden ca. 1. marts, og der er tale om både mange spændende film, workshops, paneldebatter og naturligvis fester.

Festivalpas til hele festivalen koster 90 kr., men AFIA vi gerne tilbyde Yuffies, at der ved købe samlet køb af min. 10 festivalpas gives rabat, således disse sælges for 50 kr. stk.


Kalender
se hele kalenderen